eksamen-blogindlæg3

OPSUMMERING PÅ EKSAMENSOPGAVEN:

Stort set alle lærere og elever er i dag allerede en del af web 2.0 da de indeholder nogle særlige karakteristika:

- Indholdet er brugergeneret

- Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet

- Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster (remediering)

- Indholdet er digitalt medieret

At deltage i en web 2.0 praksis betyder at man oplever det som meningsfuldt at bidrage til den form som mediebrug, som et givent web 2.0 medie lægger op til. Et paradigme skift er i fuldt flor for lærere og elevers måde og muligheder for at tilegne sig viden.

Ifølge René B. Christiansen og Karsten Gynther står traditionelle læremiddelkulturer under hårdt pres og vores nye videnssamfund og nye læremiddelkulturer og skolerne, bliver stillet over for en række didaktiske udfordringer. (DIDAKTIK 2.0-Læremiddelkultur mellem tradition og Innovation s.43 af Renè B Christiansen og Karsten Gynther)

Web 2.0 er kun startskuddet til en endnu større digitalisering og web 3.0 er stille og roligt ved at melde sit indpas (web 3.0 skulle efter sigende nærmest kunne fungere som en personlig assistent ved at man f.eks. kan indtaste søgeord fra en device på en mexicansk restaurant og vupti, i løbet af et splitsekund har systemet fundet det for dig).. Hvis vi skal være konkurrencedygtige på Nationalt og Internationalt plan er det ifølge min overbevisning et must at vi ikke hægter os selv af, ved ikke at bruge og anvende/dele vores viden og medinddrage de forskellige gratis platforme i vores undervisning, som vi har adgang til.

Jeg hører kollegaer snakke om håndværkstraditioner og håndhævelse af dem og jeg har fuld forståelse for at nogle lærere, ser på det nye digitale som værende noget skræmmende, som kan ødelægge de gamle håndværkstraditioner. jeg tænker bare... hvorfor ikke gøre begge dele?
Jeg mener at det burde være muligt både at håndhæve de gamle traditioner og stadig være nytænkende. Med alle de nye digitale platforme tilgængelige, åbner der sig en verden af muligheder som blot venter på at blive udforsket.

Når jeg kigger på min egen undervisningspraksis, samt min tidligere tilgang til min undervisning som typisk har båret præg af manglende web 2.0 platforme som inddragelse i undervisningen, kan jeg efter mit modul på Digitale teknologier, nu glæde mig over at være blevet introduceret de forskellige og mange muligheder som jeg reelt har for at hjælpe, støtte og klæde mine elever endnu bedre på ift. for eksempel digital dannelse.

Min undervisning i Innovation, som denne opgave specifikt er bundet op på, har taget afsæt i den E-didaktiske overvejelsesmodel og selve undervisningen har foregået i en socialkonstruktivistisk sammenhæng. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil arbejde meget mere med at anvende digitale teknologier i min undervisning fremadrettet. Skal jeg rette noget kritik omkring brugen af det, så må det være tiden som der skal bruges de første mange gange, når man skal planlægge sit undervisningsforløb. For mig som bestemt ikke er nogen IT-haj tager det længere tid for mig at planlægge og inddrage forskellige platforme i planlægningsdelen. For eksempel tog det mig en del timer at lave Kahoot til Innovation. Til gengæld kan den nu bruges igen og igen, deles med kollegaer og videreudvikles på, hvis det ønskes.
Jeg tænker også at det er vigtigt at tilpasse mængden af de forskellige platforme, samt medier så jeg kan skabe en god variation i min undervisning, som tilgodeser alle mine elevers forskellige måder at lære på.
Det interessante nu er at høre hvad mine elever siger om undervisningen:





Hattie har udviklet en fire trins feedbackmodel som har til formål at løfte elevernes læring, samt besvare tre centrale spørgsmål.
Feedbackmodellen handler om, at møde eleverne på det niveau de befinder sig på. Ud fra det niveau de er på, kan de via feedbackmodellen, få en motivation til at bevæge sig videre hen mod målet.


Feedback skal gives på det rette niveau og i passende dosering, så det fremmer læringsprocessen.

Der skal adskilles mellem feedback og ros. Ros er rettet mod selvet, hvor feedback har fokus på læringsprocessen.

Hattie`s feedbackmodel kan hjælpe med at få synliggjort og opstillet målene tydeligt for opgaven eller undervisningen.

I Knud Illeris læringstrekant er der tre faktorer i spil for de læringsmæssige forudsætninger:


Ifølge Knud Illeris handler læring om 3 sammenspillende dimensioner. Drivkraft, indhold og samspil.

- Den indholds- og drivkraftsmæssige dimension handler om den individuelle tilegnelsesproces.

- Indholdsdimensionen drejer sig typisk om viden, forståelse, færdigheder, holdninger og adfærdsmønstre.

- Drivkraftdimensionen omfatter motivation, følelser og vilje.

De samspilsmæssige dimensioner handler om de sociale og samfundsmæssige sider af læringen.
Illeris mener, at indholds og drivkraftdimensionerne aktiveres samtidig af impulser fra samspilsprocessen imellem individet og omgivelserne.

Samspilsdimensionen omfatter handling, kommunikation og samarbejde.

Ud fra min læringsteoretiske problemstilling, har min hovedvægt ligget på indholdsdimensionen og drivkraften, dog er det samtidig min tese at jeg ikke kan undgå at inddrage samspilsdimensionen også, da den netop handler om samspillet mellem individet og omgivelserne.

Blooms digitale taksonomi

Kommentar til modellen

Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

Blooms digitale taksonomi

De seks kognitive kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. Dog tager de ikke eksplicit højde for de nye målsætninger, processer og handlinger, der er forbundet med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og elevernes liv. Andrew Churches har prøvet at udbygge modellen med en række verber, så den i højere grad kommer til at rumme disse nye aspekter. Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”.

Eksamen-blogindlæg2

Her er Kahoot anvendt som en feedback på min undervisning.


Ud fra målsætningen om hvilken læring der skulle finde sted hos mine elever, har jeg i min planlægning på forhånd valgt nogle spørgsmål i kahoot, som mine elever skulle svare på.


Det er med til at vise mig hvor eleverne ligger henne, samt om der er steder, hvor jeg skal være bedre til mine formuleringer, eller hvor jeg skal sætte ekstra ind, således at den intenderende læring nu også reelt finder sted.



I denne Kahoot har jeg valgt at kombinere billeder, lyd, videoer, musik og tekst, således at jeg kan imødekomme de forskellige måder, som mine elever lærer bedst på.


Ydermere, har jeg inkorporeret nogle små isbrydere, hvor eleverne skulle op og dyste mod hinanden.
Det gjorde at det også blev sjovt og innovativt, på en anden måde, da eleverne på skift skulle op og stå og være fysisk aktive.



Denne Kahoot bestod af 15 spørgsmål og kunne sagtens være lavet lidt længere, da mine elever råbte på mere efter vi blev færdige med den.
Det tog ca. 30 min at køre den igennem og det var inkl. 3 små isbrydere.
















Her har eleverne først fået udleveret nogle besynderlige remedier, som de har skulle opfinde noget nyt ud fra, eleverne var opdelt i grupper og have herefter til opgave at notere det ind i Padlet. De har således kunne følge hinandens arbejde samtidig, ligesom jeg selv som underviser, har kunnet følge gruppernes arbejde og progression.

Derved har jeg også kunne byde ind med en støttende hjælp til de grupper som havde lidt svært ved at komme i gang, eller som var udfordret af at tænke ud af boksen.



Inden vi påbegyndte arbejdet i Padlet, havde vi en rigtig god snak om, hvad innovation er, samt hvilke ting som gør sig gældende når man skal være innovativ.


Denne gang brugte vi først Padlet til en brainstorming, hvor eleverne og jeg selv skulle skrive det første ord som faldt os ind, da vi læste ordet som en anden lige havde skrevet.


Efterfølgende blev Padlet brugt til gruppearbejde, hvor grupperne også samtidig kunne lære af hinandens ideer.



Inde i selve Padlet, kan der både lægges billeder og videoer ind, så den kan bruges
i mange andre sammenhæng, udover den måde som jeg har valgt at bruge den på i denne undervisning.


Padlet virker som et godt forum for samtidige aktiviteter, enten i gruppearbejde eller som selvstændigt arbejde.

Denne video introducerer til temaet innovation og blev lagt op i en lukket Facebook gruppe dagen før som introduktion til selve undervisningsdagen.


Formålet med videoen er kort at skitsere op, hvad og hvordan vi skal arbejde med innovation.


Derudover lægger videoen op til lidt reflektion og undring, som eleverne skal reflektere over inden selve undervisningsdagen.
<

Eksamen - blogindlæg 1

Læringsteoretisk problemstilling

Jeg er ansat på Erhvervsskolen Nordsjælland (ES-Nord) i Hillerød, hvor jeg til daglig underviser elever mellem 18-30 år på ”Brobygning – Hvor skal du hen?”

Efter mine nu godt 1½ år som underviser på Brobygningen, er det min erfaring at eleverne hurtigt mister motivationen i undervisningen.
Det kommer blandt andet til udtryk ved manglende koncentration, mobil telefoner som bliver hevet frem og ligegyldig snak på tværs i lokalet.

Det har fået mig til at standse op og reflektere over min egen, samt mine kollegaers tilgange til undervisningen, da den generelt har båret præg af undervisning udelukkende indeholdende Powerpoint, tavleundervisning, Word og Excel.
Derfor er jeg nysgerrig på om Digitale teknologier, kan anvendes på en sådan måde, at det kan skabe motivation og variation for eleverne.




Ifølge Dohn & Johnsen(2012) kan Web 2.0 beskrives som en platform, der muliggør samarbejde, dialog, vidensdeling og socialisering mellem mennesker og ved at anvende platformen meningsfuldt, kan det være medvirkende til at motivere eleverne .


Anvendelse af digitale teknologier og undervisningsdifferentiering er begge fokusområder på alle de øvrige uddannelser på Es-nord, og da vi netop på Brobygning skal gøre vores elever uddannelseparate og give dem et indblik i, hvordan de øvrige uddannelser er skruet sammen, finder jeg det meget nærliggende, at undersøge hvordan jeg kan imødekomme min problemstilling, via et bud på et didaktisk forløb, som også tilgodeser Es-nord´s forventninger på de øvrige uddannelser.


Valg af læringsteori
Jeg er inspireret af Knud Illeris´s læringstrekant, hvor jeg især har fokus på indhold og drivkraft.
Derudover vælger jeg at inddrage Hutters og Lundby´s faktorer som i særlig grad har betydning for at skabe motivation og engagement i undervisningen. Med i mine overvejelser, vælger jeg også at skele til John Hattie´s feedback model.




Valg af didaktisk model
Jeg vælger at benytte mig af den eDidaktiske Overvejelsesmodel (Pasgaard 2010) med fokus på elevforudsætninger, læringsmål og den socialkonstruktivitiske e-læringsform, helt konkret betyder det, at både underviser og eleverne har lige stor indflydelse, på hvilket stof der bearbejdes i praksisfællesskabet, samt hvordan stoffet bearbejdes og vi kan således fungere som vejledere for hinanden.
Derudover trækker jeg også på Lunds anbefalinger til introduktionsvideoer. 

Grænsekrydsning

Kan anvendes til at identificere modsætninger og spændinger

← i aktivitetssystemer - fx. mellem subjekt (elev) og mål

↓ imellem aktivitetssystemer - fx. imellem skole og virksomhed