Blooms digitale taksonomi

Kommentar til modellen

Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

Blooms digitale taksonomi

De seks kognitive kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. Dog tager de ikke eksplicit højde for de nye målsætninger, processer og handlinger, der er forbundet med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og elevernes liv. Andrew Churches har prøvet at udbygge modellen med en række verber, så den i højere grad kommer til at rumme disse nye aspekter. Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”.

5.Undervisningsgang

1 - vejledningsdag: Digitale teknologier

Det læringsteoretiske afsæt og overvejelser. 1: Udfordringer Til daglig underviser jeg elever i alderen 18-30 år. Fælles for dem alle, er at de er kommet med en henvisning fra forskellige Jobcentre og deres umiddelbare motivation for at gå der, er at de får penge for det. Indtil dags dato, har jeg og mine kollegaer udelukkende undervist via PowerPoint eller tavleundervisning og det kan være en kæmpe udfordring, for eleverne, da de generelt er meget skoletrætte og demotiverede. 2: Digitale Teknologier. Jeg er interesseret i at vide hvordan jeg kan implementere Digitale Teknologier i min undervisning, således at jeg kan motivere mine elever, til at involvere sig i undervisningen og så det bliver spændendende,sjovt og lærerigt. 3: Hvilke Teknologier? Jeg er i overvejelser om hvorvidt og hvordan jeg kan gøre brug af Kahoot i min undervisning?, samt hvordan jeg kan anvende den for at skabe et sjovt læringsrum, som også motiverer min elever? 4: Det læringsteoretiske afsæt. Jeg er i tanker om at gøre brug af Knud Illeris læringstrekant. INDHOLD: handler om viden, færdigheder og forståelse. DRIVKRAFT: handler om motivation, følelser og vilje SAMSPIL: handler om handlinger, kommunikation og samarbejde. 5:John Hatties feedbackmodel: Feedup: Synliggørelse af mål og kriterier. Feedback: Synliggørelse af, hvor eleven er nu. Feed-forward: Hvad skal eleven gøre for at komme videre i processen. Ifølge John Hattie er hans feedbackmodel , en model som kan anvendes i sin undervisning med stor succes for elevernes motivation, hvis den bliver brugt korrekt. Såkaldt Evidens- baseret læring. ( kend jeres virkning!) 6: E-Didaktisk Læringsmodel: Thinglink, Kahoot, Bubbbl.us

Så er vi igang...

Hovedet foran skærmen, bloggen oprettet og så.... ja hvad så?
Kender I det at man tænker inde i sig selv... Det er nyt, det er spændende, det klarer jeg nok og BUM, så går klappen ned.
Er sammenbrud mon lig med gennembrud?
Hvordan er min vej til målet? og ved hjælp af hvilke midler?


Bliver det mon en sejr i sidste ende, hvor jeg og mine medkursister ikke kan få armene ned, fordi vi bliver fyldt op med så meget ny viden, som vi vil være i stand til at anvende i vores meget forskellige praksisfelter?


Man siger alt nyt er svært og at man skal ikke være bange for at være en begynder i en ny begyndelse. fejl skaber læring og mon ikke at jeg også vil begå masser af fejl i dette undervejs?


Dette den første dag, er en den første dag i vores nye begyndelse.